Fuldt drøn på

I disse dage er der fuldt drøn på. Jeg er startet på mit nye arbejde i Fysio Danmark Bagsværd som fysioterapeut – og som alt andet, så skal man lige i gang! Det ”private” er nyt for mig og dette indebærer også en masse nye problemstillinger og nogle gange et lidt andet klientel end jeg er vant til – det tager lidt energi. Samtidigt er det heldigvis også spændende og udfordrende! Jeg er sikker på, at jeg kun bliver en bedre fysioterapeut af det med tiden, men jeg må ærligt indrømme, at jeg river mig i håret en gang i mellem.  Jeg føler mig stadigvæk meget ny – jeg har værktøjerne til at hjælpe folk, men erfaringen til at udnytte det optimalt, den kommer jo af naturlige årsager kun med tiden. På sigt håber jeg at inddrage noget af min viden fra cykelsporten – og det kunne være rigtig sjovt en dag at starte et hold op med cykling. Jeg har ikke helt tænkt tanken færdig, men jeg synes at cykling kan bidrage med så mange ting ifht. sundhed. Det kunne være livsstilshold, vægttabshold, sociale hold, tøsehold, begyndercykling, cykling for rutinerede. Dét kombineret med noget træning på gulv om vinteren eller lignende. Jeg ved det ikke helt, men jeg ville elske at øse ud af min verden!

Ved siden af arbejdet, så klør jeg fortsat på med min cykeltræning! Lige pt. har jeg en del arrangementer på banen, både i Odense og i Ballerup. Jeg er så heldig, at jeg en gang ugentligt får lov at træne med de unge U19 løver til kraftcentertræning i hallen – og de kører PIV stærkt. Det er hårdt, men super effektivt at få noget modstand og fart i benene. Det håber jeg at få gavn af til weekenden hvor DM i banecykling afvikles. Her deltager jeg i pointløb, indv. forfølgelse og scratch. Jeg vil gøre mit bedste men den lille form jeg har og håber at give vores seje Verdensmester Amalie kamp til stregen. Dog tror jeg nu nok, at hun løber af med titlerne. Mit fokus ligger hovedsageligt på tidskørslen hvor jeg håber at kunne tangere min egen personlige rekord fra VM på Mallorca i 2007. Det er ikke nogen imponerede tid, men omvendt vil det være en rigtig god start for mig på min vej tilbage til toppen. Jeg håber det bedste 🙂

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s