Hvad er godt at spise før, under og efter en cykeltur?

Af egne erfaringer står det helt klart, at jeg ikke ved noget værre end at træne på en sulten mave. Det fungerer simpelthen ikke for mig, og det bliver en dårlig træning. For det første er risikoen for at gå kold til stedet og for det andet, så fokuserer jeg mere på at få noget ned i skrutten så hurtigt som muligt frem for at fokusere på træningen. Men hvad spiser jeg så forinden??

Hvis jeg er så heldig at have muligheden for at træne om formiddagen efter morgenmad, så spiser jeg stort set altid en god portion havregrød med æbler på. Skal det være luksuriøst slænger jeg nogle lækre mandler og bær på, men det er ikke hverdagskost for mig. Er man instagrammer (som mig), så ser jeg altid de her seriøst lækre og inspirerende billeder af trendy morgenmad og mega pimpede grødvarianter. Og ja, det ser lækkert ud!! Men nogle gange spekulerer jeg altså i, om det er til ære for selve billedet… Det ser meget glamurøst ud, og ærligt talt, så tror jeg at det er de færreste der har tid og overskud til hver morgen, at kreere en morgenmad der bare ligner noget fra et hotel. Det er ikke lysten jeg mangler – men det sker bare ikke så ofte. Grød med æbler ovenpå fint til mig 🙂

Efter dette, så er jeg topklar til 1-2 timers træning. Skal jeg træne mere end 2 timer, så har jeg som regel en eller flere bananer med, og skal jeg træne 3-4 timer, så kan jeg godt lide at have en rugbrødsmad/groft brød med fx honning med. Jeg ved godt det lyder underligt, men under træning så er jeg ikke den store fan af fancy energibarer og gels osv. Det kan være godt hvis man ikke lige har andet med, men en rugbrødsmad smager godt, den mætter og den holder blodsukkeret stabilt. Energibarer og gels får man rigeligt af under cykelløbene.

Drikkelse?? Om sommeren har jeg altid rent vand med når jeg træner. Aldrig pulver og den slags. Det er overvurderet og man kan faktisk godt træne et par timer uden – undtagelsen er måske hvis man skal træne rigtig hårdt, men så fortrækker jeg at indtage energi i form af noget som man kan tygge på! Om vinteren kan jeg godt lide at drøne noget saft i flasken. Det er tit så koldt i vintermånederne, at jeg slet ikke har lysten til at drikke. Og det skal man jo! Og hvis der er noget smagfuldt i dunken, så siger min erfaring mig, at det ryger lettere ned – hvis det altså ikke er frosset til is?

Bagefter? Så elsker jeg at spise en hyggelig frokost hvis der er tid til det. Det store bord med rugbrød, æg, sild, laks, hytteost etc.. Og hvis tiden er knap, så bliver det nogle hurtige rugbrødsmadder med lidt salat – eller måske en omelet. Det vigtigste er, at få noget i maven så kroppen kan restituere sig, bygge op og blive klar til resten af dagen og dagen derpå. Hvis jeg ikke lige har afsluttet træningsturen hjemme, så har jeg ofte gemt en banan til at spise på turen hjem (ok, nogle gange glemmer jeg det, men det ville være optimalt!!)

Det her er bare et eksempel… Der er jo 10000 gode (og dårlige) fødevarer man kan indtage i løbet af dagen. Det vigtidste er, at man ikke sulter eller overspiser. Og at man har energi nok til den træning man skal udføre. Så kan der være perioder hvor man måske skal tabe sig, være i ligevægt, eller måske ligefrem tage på. Mad er en fornøjelse i min verden, men nogle gange også en videnskab.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s