Friskhed

Jeg har i min tid i cykelsporten trænet på mange forskellige måder. Jeg ved ikke hvordan det er i andre sportsgrene, men i cykling er det lidt som en religion. Nogle sværger til at køre rigtig mange timer og kilometer på lav intensitet. Andre træner kort og hårdt og nogle kombinere det hele i en pærevælling. Der er dem hvis mål er at vinde klubtræningen på Esrumbakken d. 3 januar og der er dem som forsøger at time deres form til noget der ligner begyndelsen af cykelsæsonen.

I øvrigt skal det lige tilføjes, at der intet er galt i at vinde på Esrumbakken – det er en stor ære og jeg har i skrivende stund kun selv opnået en 2. plads!!

Det kan godt være svært at kombinere sin egen “religion” med andres – hvilket der sikkert er mange af jer derude som kan nikke genkendende til 🙂
I bund og grund tror jeg på sund fornuft. Der skal være plads til det hele. Dog er jeg fan af en overordnet rød tråd hvis man træner med henblik på konkurrencer og mål – uanset niveauet!

Noget af det vigtigste jeg har taget med mig fra hele pærevællingen er friskhed. Friskhed er vigtigt som idrætsudøver. Friskhed opnår man ved at slappe af igennem aktiv restitution eller ved at foretage sig så lidt som muligt. Lige så meget som jeg forbander og elsker hård intervaltræning, lige så meget kan jeg forbande og elske dét at hvile – hvor mærkeligt det end lyder!

Når jeg holder hviledag eller kun træner en smule, så hygger jeg! Jeg er dvask, jeg er doven og jeg slapper af på alle måder! Jeg kan gå en tur i skoven eller jeg kan ordne praktiske gøremål som jeg ikke har tid til i hverdagen. I går var jeg hos min optiker i Synoptik og i dag var jeg hos frisøren. I morgen har jeg endnu en let dag som kun indbefatter styrketræning – derudover har jeg absolut ingen planer!

Men…… samtidig er det jo søndag! Og rødderne oppe i CC Hillerød kører lang tur – jeg skal da med?? Og samtidig tænker jeg, at alle mine konkurrenter garanteret ikke holder fri idag. Og da slet ikke to dage i træk!! BÅT BÅT BÅT katastrofetænkning! Der går et par minutter og så får jeg ro på igen. Jeg ved jo godt, at der er en mening med galskaben. Jeg skal være træt efter en hård træningslejr. Jeg skal være frisk når jeg skal træne hårdt og fremforalt skal jeg være frisk, når jeg skal køre løb. Det handler om at være flittig på alle fronter samt at finde balancen. Dét tror jeg på at man bliver god af.

Jeg ved godt at der ikke findes én korrekt måde at blive stærk på. Men jeg ved at friskhed er et vigtig element i alle sportsgrene. Og heldigvis for det – jeg kan nemlig godt lide at koble af fra livet på cyklen 🙂

Reklamer

One Comment Add yours

  1. Cathrine siger:

    Godt skrevet og godt formuleret. Og der ligger rigtig gode tanker bag. Den sunde fornuft gør at man ikke bare kører sig selv i hegnet og slider sig selv og sit immunforsvar så langt ned at man ikke kan køre hårdt når det er meningen. Sund fornuft betyder også for mig at alle mennesker er forskellige. Nogle kan klare meget træning og nogle har brug for meget træning for at være gode..
    Andre har et højt udgangspunktsniveau og kan klare sig med lidt træning og nogle kommer hurtigere i overtræning end andre. Derfor er det en god idé at mærke efter og tilpasse træningsprogrammer til sin egen situation uden at blive bange for om man træner mere eller mindre en konkurrenteene.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s