Dagen derpå

Tilbage i Danmark. Sidder i sofaen og nyder at lave absolut ingenting. Er på min 3 kop kaffe og der skal nok blive plads til en 4… Om et par timer skal jeg på arbejde….  Alt i min krop gør ondt. Benene, bagperronen, ryggen, skuldrene samt vablerne på mine fingre. Men det skal nok gå over igen 🙂

Åbnings weekenden er overstået og jeg sidder tilbage med lidt blandede tanker. I begge løb var jeg med fremme i krigen så længe kræfterne rakte til. I lørdags blev jeg decideret hægtet af fronten på Cote de Trieu og i går tabte jeg fronten med en irriterende punktering på et kritisk tidspunkt. Hvad det var blevet til igår uden punktering gider jeg ikke spekulere i. Fakta er, at det var et super hurtigt løb hvor der blev gået til stålet. Jeg havde det hårdt, ligesom mange andre. Da jeg skulle jagte feltet tilbage efter at have fået et nyt hjul, så eksploderede mine ben simpelthen.

I går da jeg rejste hjem var jeg lidt skuffet over weekenden. Jeg havde nok håbet på lidt mere fra egen side. Ikke at jeg på nogen måde havde forventet at jeg skulle køre med i toppen, men alligevel, så ville jeg gerne have haft en lidt bedre fornemmelse. I dag, så ser jeg lidt lysere på det hele. Toppen af poppen i kvindecykling kører bare stærkt – de af jer som så livestreamingen fra Sporza i går ved, at der blev gået til stålet. Det bliver kørt rigtig belgierræs. Når jeg tænker over det, så skulle det være mærkeligt, hvis jeg bare kunne møde op til forårsklasikkerne og været 100% skarp… Og et eller andet sted er det jo godt i det store billede. Det siger jo blot noget om, at det ikke er legende let.

screenshot-2017-02-27-at-10-38-00

Jeg er stadig i en proces på vej tilbage og ser det her som et trin i geleddet. Jeg er optimist og tror på at benene lige skal slibes her i starten. Jeg mangler simpelthen noget hårdhed i stængerne – og selvom rødderne i CC Hillerød kører stærkt på Esrum bakken vinteren over, så er det bare noget andet når der kommer et rygnummer på 😀

Når det så er sagt!! Så var det SÅ fedt at være tilbage og være en del af cirkusset igen – det er jo derfor jeg er der. Jeg elsker stemningen, slåskampen, atmosfæren og det hele. Der er jo en grund til, at man gang på gang udsætter sig for den tortur det kan være at køre cykelløb 🙂

Og til sidste skylder jeg lige at sige, at holdets bedst placeringer i weekendens løb var en 11. plads og en 5. plads fra Lotte Kopeckys side. Hende er der fart på 🙂

I dag er en ny dag!
Trine

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s