Mit forårsprogram

I min aftale med Lotto Soudal blev vi enige om at mit løbsprogram skulle være fleksibelt. Det skal forstås på den måde, at jeg lige nu forsøger at kombinere arbejde med tilværelsen som cykelrytter – derfor var det vigtigt for mig at være inde over løbsplanlægningen og have en mulighed for at sige fra i de perioder hvor cykelløb ikke er muligt. Det er måske ikke optimalt, men som det er lige nu, er det nødvendigt for ikke at forhutle mig frem i tilværelsen. Jeg håber stadig at jeg når til et tidspunkt, hvor jeg på den ene eller anden måde kan droppe “job” delen. Ikke fordi jeg ikke vil arbejde som fys, men fordi jeg gerne vil satse 100 % de næste par år.

Selvfølgelig kan man arbejde ved siden af – i princippet er der masser af tid, især om vinteren. Det er bare ikke det optimale ifht. planlægning, forbehold og restitution. Og det fratager mig friheden i være impulsiv, som nogle gange ville være dejligt.

Holdet har stået ved deres ord og været rigtig gode til at lytte til mine ønsker. Det betyder at jeg kører en masse løb frem til Flandern Rundt, for derefter at spendere april i Danmark. Her skal jeg så arbejde og køre nogle løb med herrerne. I maj rejser jeg lidt udenlands igen, men her er det kun “weekendløb”, hvor jeg også er meget hjemme. I juni håber jeg på, at holdet får en invitation til Tour of Britain, men dette er endnu uklart. Tour of Britain er et virkelig fedt løb og kunne være en god forberedelse frem mod DM. Her vil jeg rigtig gerne deltage! Sker det ikke, så må jeg omrokerer i planerne. Og det skal nok gå endda 🙂

Mit program til og med juni ser således ud – dog med forbehold for ændringer. Juni er stadig lidt usikker. De danske løb har jeg ikke inkluderet, de kommer lidt som det passer ind med min træning 🙂

11 marts. Ronde van Drenthe
12 marts Acht van Westerveld
22 marts Dvaars door Vlaanderen
26 marts Gent Wevelgem
29 marts Pajot Hills Classic
2 april Flandern Rundt
13 maj Dorpenomloop Aalburg
14 maj Dvaars door de Westhoek
19 maj Ukendt
20 maj Omloop van de Ijsseldelta
7-11 juni Womens Tour of Britain (evt)
22 juni DM i enkeltstart
24 juni DM linjeløb

Det er en masse gode løb, men samtidig er det heller ikke for mange. Med tanke på mine meget få starter sidste år, så har jeg det rigtig godt med ikke at skulle køre alt der findes. Der er ingen grund til at smadre mig selv og det her er mere end rigeligt i forhold til at få kørt noget hårdhed ind i kroppen.

Små skridt fremad – det er mere min stil.

/Trine

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s