Mit forhold til turbotrænere

Jeg hører til den mere sjældne race som elsker turbotrænere. Selv har jeg en gammel Asmussen stålramme stående i skuret, som jeg har monteret med en watt-måler –> meget hightech 🙂

Selvfølgelig synes jeg ikke det er sjovt at sidde flere timer og trampe i pedalerne, blot med det formål at få tiden til at gå – det er røvsygt. MEN… jeg elsker at køre intervaller på turbotræneren. Hvis blot man har et godt program at køre efter, så er turbotræning virkelig noget jeg elsker. Jeg nyder kontrollen man har, når man har totalt styr på watt, kadence og puls og bare kan trampe løs uden at tænke på biler, bakker, sving og de 15 kg ekstra vintertøj man er iført. Efter min mening, så er turbotræneren det bedste værktøj når man skal køre intervaller. Jeg har aldrig problemer med at få alt ud af benene så der kommer mælkesyre, åndedrætsbesvær og blodsmag i munden – det er fantastisk!

Især om vinteren går jeg i skuret og træner effektivt. Turbotræneren i sig selv kan selvfølgelig ikke udgøre en god vintertræning, men et godt mix blandet med distanceture på landevejen er for mig det rene guf. Samtidig er det en god måde at få variation i løbet af en lang vinter. Tidligere, så kørte jeg ingen intervaller om vinteren. Det ser jeg i dag som en fejl. Jeg er stor fan af intervaller året rundt, kort og effektivt – det kommer man langt med på alle planer!

Og nej… for mig er spinning ikke det samme… Og heller ikke de hersens moderne turbotrænere med tilhørende computerprogram og skærm til. Jeg har ikke brug for at se Alpe d’huez på en skærm. Ej heller har jeg behov for at “køre virtuelt” mod andre… Jeg trykker bare på knappen bag mit øre, og så er jeg indstillet på en times effektivt arbejde.

I dag kørte jeg fx i 3 timer inkl. nogle 40/20 intervaller. Jeg startede på turboen og kørte den resterende tid på landevejen. Det er stjernehårdt, 40 sekunder i max efterfuldt af 20 sekunder i hvile og så fortsætter man ellers i 5-10 minutter. Dét vigtige er, at man ikke må gå for meget ned på de sidste 40 sekunder. Man skal finde et niveau, hvor man kan køre de 40 sekunder med nogenlunde samme intensitet hele passet igennem – det er modbydeligt!! Følesen bliver endnu bedre hvis det viser sig, at man har en god dag. Så blir’ jeg altid helt høj og har en virkelig lækker følelse i min ellers trætte krop.

Jeg har det altid dejligt efter et turbopas…

Altid 🙂

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s